Janusz Walentynowicz (1956) er en international anerkendt dansk/polsk glaskunstner og skulptør, der voksede op i Skagen, men som har tilbragt 40 år i USA, hvor han i høj grad har udviklet og plejet sit kunsteriske virke. Kunstneren har en stærk tilknytning til Danmark trods sit lange ophold i USA og er inspireret af barndomsoplevelser og voksenlivet i sine værker. Han har udviklet et unikt udtryk med glas, oliemaling og andre materialer, og skaber værker der udforsker relationer mellem mennesker og individets identitet.

Walentynowicz blev tidligt introduceret for kunsten af skulptøren Niels Helledie. Helledie agerede læremester for Walentynowicz og hans indflydelse havde en betydelig virkning på den dansk/polske kunstners udvikling. Selvom Walentynowicz oprindeligt blev keramiker, følte han, at han ikke kunne finde det rette udtryk for det, han ønskede at formidle gennem sit arbejde. Det var først senere, da han på Skolen for Brugskunst i København traf den senere stifter af glasmuseet i Ebeltoft, Finn Lynggaard og andre glaskunstnere, at han fandt sit kunsteriske kald i glaskunsten. Lynggaard præsenterede Walentynowicz for amerikaneren Joel Philip Myers, hvem var glaskunstner og leder af afdelingen for glas på Illinois State University - et møde der fik Walentynowicz til at rejse til Illinois og udleve livet som anerkendt glaskunstner med udstillinger på museer og gallerier i Danmark såvel som USA.